TV2 i problemer igen

6. november 2006 klokken 09:13

Man skulle tro, de var blevet klogere efter Triple-A, men nej

Efter MTV Europe Music Awards

3. november 2006 klokken 10:17

Politiken er skuffede, Ekstra Bladet er skuffede, BT er skuffede, Jyllands-Posten er skuffede og Berlingske Tidende er også lidt skuffede.

De fleste danske medier er skuffede over MTV Europe Music Awards, som fandt sted torsdag i København.

Men kære venner, hvad havde I regnet med?

  • At København bare ville være den sejeste by i verden på grund af showet og besøg fra de mange kendte?
  • At MTV ville ændre de sidste MANGE års tendens med at lave et røvsygt show, når nu de var i lille Danmark?
  • At MTV pludselig ville begynde at give musik til de små kunstnere i stedet for de store kunstnere, der konstant har 1-3 musikvideoer kørende i rotation på MTV?

Mine damer og herrer: MTV gør intet for musikmiljøet længere! De skaber blot en spiral, hvor dem der i forvejen er kendt og tjener mange penge bliver ENDNU mere kendte og tjener ENDNU flere penge!

For nogle år siden, en del år siden, læste jeg en artikel, hvor man brugte ordene: »MTV skaber ikke længere trenden, de følger den.« Jeg tror ikke, det kan siges meget mere rigtigt.

Hvis vi kun havde MTV ville det være på bekostning af nyskabelsen…

IT-sensationsjournalistik

28. oktober 2006 klokken 20:38

Politiken har en historie med overskriften “Piratgruppen laver smutvej til ulovlig musiktjeneste“. Af artiklen fremgår det tydeligt, at Piratgruppen ikke har lavet nogen ’smutvej’. De har blot udgivet en vejledning til hvordan man benytter OpenDNS, en tjeneste som ikke har nogen forbindelse til Piratgruppen og ikke er opstået som reaktion på Fogedrettens kendelse om at Tele2 skal spære for adgangen til Allofmp3.

Kan artiklens overskrift næsten være andet end bevidst sensationsjournalistik? Eller forstår journalisten bare ikke indholdet af sin egen artikel?

Vildt, Mary er gravid!!!

26. oktober 2006 klokken 19:13

Hvorfor har alle de store mainstream/omnibus netmedier i øjeblikket Marys graviditet som tophistorie? Er det SÅ vigtigt, at det skal prioriteres over alt andet?

Når underholdning bliver nyheder

14. oktober 2006 klokken 12:47

Ekstra Bladet har en gribende historie om, hvordan Annette Heick er blevet stemt ud af Vild Med Dans.

Prøv at læse artiklen igennem og vurdér, om det måske ikke er bare en smule overkill, at bruge så meget plads, både online og i avisen, på en så, trods alt, tynd historie som udfaldet i et underholdningsprogram må siges at være…

Jeopardy og Hvem Vil Være Millionær

14. oktober 2006 klokken 12:43

I artiklen Velkommen hjem, Peter Kær skriver Ekstra Bladet:

Programmet skal sendes live, men det bekymrer ikke den tidligere Jeopardy-vært, Peter Kær.

Nu er det ikke Jeopardy, men Hvem Vil Være Millionær, som Peter Kær er kendt fra. Og det fremgår da også af citatet i artiklen:

- Nu har jeg jo nogle års øvelse i at stille spørgsmål - og kunne godt tænke mig, at der var mere end fire svarmuligheder, siger han med et glimt i øjet.

En lille fejl, men stadig irriterende. Research, research, research.

At undersøge kilden

13. oktober 2006 klokken 10:06

“Danmark har verdensrekord i bredbånd”, skrev DR Nyheder på DR’s tekst-tv forleden. Her citerede man EPN.dk (Erhverv På Nettet) for historien.

Men hvis DR-journalisten havde læst artiklen på EPN.dk ordentligt, ville han/hun have set, at det faktisk er en artikel skrevet af en journalist fra it-avisen ComON.

Læs artiklen hos ComON.

Og så er det i øvrigt imponerende at se, hvordan det er lykkedes for EPN.dk, som Jyllands-Posten står bag, at lave en internetavis uden et søgefelt. Noget som man ellers burde mene er en obligatorisk del af et internet nyhedsmedie…

Er Nørrebro blevet et skældsord?

4. oktober 2006 klokken 23:23

Politiken har nu historien 17-årig stukket ned på Nørrebro. Her står:

Klokken 21.08 passede ti til tolv drenge med anden etnisk baggrund, tre unge med dansk baggrund op på Utterslev Skole i København, fortæller ordenspolitiets centrale vagtleder til Politiken.dk

Slår man Utterslev Skole op på De Gule Sider, finder man i midlertid ud af, at den ligger et godt stykke ude i nordvestkvarteret af København.

Kan journalisten ikke sine bydele, eller sælger historien bedre, når man skriver Nørrebro og argumenterer “det er jo næsten Nørrebro”?

Det danske politi og logik

2. oktober 2006 klokken 23:22

En bombe har tilsyneladende ramt en somalisk forening, og det er selvfølgelig både sørgeligt og skræmmende.

Men så er det godt, at vi har et logisk tænkende politi, der nok skal finde gerningsmændene. Se blot dette ræsonnement fra en Politiken-artikel (jeg har fremhævet skrift med fed for at understrege pointen):

Det vides ikke, hvem der har ansvaret for bomben mod den Somaliske Familieforening, men ifølge politiet så et vidne tre dansk-udseende mænd i tyverne løbe væk fra stedet umiddelbart efter eksplosionen.

Det tyder ifølge Kriminalpolitiet på, at der ikke var tale om et opgør internt i det somaliske miljø. Politiet er nu i gang med at kigge på et antal nye henvendelser fra vidner efter at sagen blev omtalt i et tv-program mandag aften.

Newsweeks mange ansigter og forsider

27. september 2006 klokken 22:55

Dette taler vist for sig selv..!