Vildt, Mary er gravid!!!
torsdag, 26. oktober 2006Hvorfor har alle de store mainstream/omnibus netmedier i øjeblikket Marys graviditet som tophistorie? Er det SÅ vigtigt, at det skal prioriteres over alt andet?
Hvorfor har alle de store mainstream/omnibus netmedier i øjeblikket Marys graviditet som tophistorie? Er det SÅ vigtigt, at det skal prioriteres over alt andet?
“Danmark har verdensrekord i bredbånd”, skrev DR Nyheder på DR’s tekst-tv forleden. Her citerede man EPN.dk (Erhverv På Nettet) for historien.
Men hvis DR-journalisten havde læst artiklen på EPN.dk ordentligt, ville han/hun have set, at det faktisk er en artikel skrevet af en journalist fra it-avisen ComON.
Og så er det i øvrigt imponerende at se, hvordan det er lykkedes for EPN.dk, som Jyllands-Posten står bag, at lave en internetavis uden et søgefelt. Noget som man ellers burde mene er en obligatorisk del af et internet nyhedsmedie…
Politiken har nu historien 17-årig stukket ned på Nørrebro. Her står:
Klokken 21.08 passede ti til tolv drenge med anden etnisk baggrund, tre unge med dansk baggrund op på Utterslev Skole i København, fortæller ordenspolitiets centrale vagtleder til Politiken.dk
Slår man Utterslev Skole op på De Gule Sider, finder man i midlertid ud af, at den ligger et godt stykke ude i nordvestkvarteret af København.
Kan journalisten ikke sine bydele, eller sælger historien bedre, når man skriver Nørrebro og argumenterer “det er jo næsten Nørrebro”?
I en tv-reklame, der kører i flimmerkassen for tiden, brander gratisavisen MetroXpress sig selv med sloganet: Først med de seneste nyheder.
Det giver jeg nu ikke særlig meget for. En gratisavis, der udkommer to gange i døgnet der er hurtigere end internetaviserne?
Hos MetroXpress skal en nyheds først opdages, skrives, redigeres, layoutes og avisen skal trykkes. For artikler til internetaviser gælder kun de første to-tre punkter, og så har internetaviserne sågar “deadline hvert minut”, som betyder, at artiklen kan komme på nettet med det samme.
Så ergo må det altså være internetaviserne (eller bare én af dem), der er først med de seneste nyheder.
Yderligere kan det bemærkes, at MetroXpress’ hjemmeside, mildest talt, er møgkedelig.
Ekstra Bladets artikel fra 10. september har en pudsig overskrift.
Hvad pokker betyder “stjelt”? Måske skal er stå “stejlt” (det skal der formentlig), men så er det da i den grad en pinlig fejl. Klokken er nu 11.23 og artikel kom på nettet klokken 9:41. Få det rettet.
Lige et hurtigt eksempel:
Ekstra Bladets tophistorie lige nu: Alle passagerer døde i flystyrt
Politikens artikel: Én person overlever flystyrt