Arkiv for kategorien 'IT'

IT-sensationsjournalistik

lørdag, 28. oktober 2006

Politiken har en historie med overskriften “Piratgruppen laver smutvej til ulovlig musiktjeneste“. Af artiklen fremgår det tydeligt, at Piratgruppen ikke har lavet nogen ’smutvej’. De har blot udgivet en vejledning til hvordan man benytter OpenDNS, en tjeneste som ikke har nogen forbindelse til Piratgruppen og ikke er opstået som reaktion på Fogedrettens kendelse om at Tele2 skal spære for adgangen til Allofmp3.

Kan artiklens overskrift næsten være andet end bevidst sensationsjournalistik? Eller forstår journalisten bare ikke indholdet af sin egen artikel?

At undersøge kilden

fredag, 13. oktober 2006

“Danmark har verdensrekord i bredbånd”, skrev DR Nyheder på DR’s tekst-tv forleden. Her citerede man EPN.dk (Erhverv På Nettet) for historien.

Men hvis DR-journalisten havde læst artiklen på EPN.dk ordentligt, ville han/hun have set, at det faktisk er en artikel skrevet af en journalist fra it-avisen ComON.

Læs artiklen hos ComON.

Og så er det i øvrigt imponerende at se, hvordan det er lykkedes for EPN.dk, som Jyllands-Posten står bag, at lave en internetavis uden et søgefelt. Noget som man ellers burde mene er en obligatorisk del af et internet nyhedsmedie…