ByteMe

Som det hører sig til, når man får dummet sig, må man sige undskyld. På bloggen er det ingen undtagelse.

I går skrev jeg et blogindlæg, som jeg nu har slettet (omend det muligvis stadig ligger i noget cacheværk et sted ude på internettet) omkring Surftown og et domæne der var gået ned.

Sagen er den, at domænet gik ned af den simple grund, at indehaveren ikke havde betalt en regning. Ikke til Surftown, men til DK-Hostmaster, som administrerer .dk-domænerne. Fakturaen var vist gået tabt i noget e-mail videresendelse, i hvert fald lå der blot en e-mail om, at domænet var blevet deaktiveret, men ingen faktura.

God blogskik er at indrømme sine fejl, så sorry hvis nogen fra Surftown (ellers deres venner/familie) har følt sig trådt over tæerne. Jeg må lade være med at være så hurtig på aftrækkeren en anden gang

Så hvis nogen af jer har indlægget liggende i jeres RSS-feed og ikke kan komme ind til artiklen, er dette altså grunden.

// Lars

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Hvorfor skal det være så svært at søge på De Gule Sider? Efter folkene bag har valgt at inkludere bidder fra virksomhedernes hjemmesider, er det mere end svært at finde rundt.

Jeg bruger ofte De Gule Sider til at finde telefonnumre og adresser via internettet. Jeg valgte oprindelig De Gule Sider over Krak på grund af det mere simple interface og den – synes jeg – bedre funktionalitet.

Det er dog så som så med funktionaliteten på De Gule Sider nu. Efter man har valgt at inkludere små bidder af virksomhedernes hjemmesider, er det blevet svært at få ordentlige resultater.

Nyhedsavisen er forsvundet
Tag for eksempel en søgning på ‘Nyhedsavisen’. Kontra samme søgning på Krak.

Tager man Nyhedavisens postnummer, 1432, og indsætter i “Hvor”-feltet, hvor man dette resultat. Bemærk i øvrigt, at Nyhedavisen ikke engang er i blandt de Dagblade, der vises på den første side med søgeresultater, der ligger til gengæld Børsen, postnummer 1140, Ekstra Bladet, 1785, MetroXpress, 1408 og Politiken, 1785.

Kigger man på næste side af den søgning, finder man heller ikke Nyhedavisen, men derimod Information, postnummer 1264. Faktisk kunne jeg slet ikke finde Nyhedavisen i søgeresultaterne!

En anden søgning, der opfører sig underligt er en søgning på “Microsoft“, og en søgning på “24 timer” giver dette sære resultat.

Så mit ønske er dette: Lad være med at inkludere hjemmesidebidder i søgeresultaterne, når jeg søger efter et firma, er jeg tæskeligeglad med, hvad de skriver om sig selv på deres hjemmeside. Jeg skal bare have deres adresse og/eller telefonnummer.

Så nu må jeg tilbage til at bruge Kraks service. Den virker da i hvert fald efter hensigten.

Desværre understøtter Findvej.dk ikke søgninger på person- og firmanavne og ej heller telefonnumre. Desværre.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

ShiftSpace er en udvidelse til en Firefox-udvidelse, så du blandt andet kan lægge noter på alle internettets hjemmesider, ændre kildekoden til den side, du besøger og udskifte billederne. Test den med mig og del dine erfaringer.

I dag da jeg skulle på toget, skulle jeg hurtigt købe mig noget læsestof til at supplere The Economist med. Valget faldt på Weekendavisen — og det er jeg glad for.

For i avisen var der, udover en række andre interessante artikler — uden at dette skal blive en reklame for Weekendavisen — nemlig omtale af noget kaldet “ShiftSpace”.

ShiftSpace er en udvidelse til en Firefox-udvidelse (Greasemonkey), så du blandt andet kan lægge noter på alle internettets hjemmesider, ændre kildekoden til den side, du besøger og udskifte billederne – og dele det.

Det fungerer ved, at du trykker SHIFT+SPACE og så popper der en menu op i bunden af Firefox, hvor du enten kan oprette dig som bruger eller logge ind, hvis du allerede er bruger af ShiftSpace, og så er det ellers bare at gå i gang.

Hvis du holder SHIFT inde, kan du med musen oprette noter på hjemmesiden, og du kan pille en hel del ved siden.

Jeg har endnu ikke nået at teste ShiftSpace helt til bunds, så jeg håber, at I vil være med og skrive jeres oplevelser og erfaringer med ShiftSpace i kommentarfelterne her.

Og så må I da også meget gerne nævne programmer eller services med lignende features. ShiftSpace og fire andre lignende er desuden nævnt hos TechCrunch.

God fornøjelse!

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Hvad gør man, når man har en engelsksproget tv-station, som ingen i USA vil bruge kabelbredde på at udsende?

Den arabiske tv-station Al Jazeera, fra Qatar, har siden november 2005 haft en engelsksproget udgave, men det har været mere end svært at få det amerikanske kabel-tv-marked til at tage stationen til sig og udsende den landsdækkende i “Guds eget land”.

Nu rapporterer New York Times så, at Al Jazeera lancerer en engelsk kanal på YouTube.

Om indholdet på onlinekanalen skriver NYT:

The YouTube channel will run segments from such Al Jazeera English shows as “Frost Over the World” with David Frost; “Inside Iraq,” billed as a weekly debate program offering opinions from guests on Iraq; and “Riz Khan,” a former BBC and CNN journalist who now works for Al Jazeera, along with new material produced exclusively for the venture, like “Political Bytes” featuring the network’s United Nations correspondent, Mark Seddon. It plans to add 10 to 15 new clips each week.

Det ser i den grad spændende ud, og det bliver interessant at se, hvordan videosfæren tager imod Al Jazeera.

Besøg Al Jazeera English-kanalen på YouTube.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Om et halvt år lancerer Adobe en gratis onlineudgave af billedbehandlingens store darling, Photoshop. Den skal finansieres via annoncer.

Der sker for alvor noget indenfor online applikationer lige nu. Google rykker ud med sine Apps til virksomheder, og det vrimler med services der tilbyder dig at udføre dit computerarbejde direkte online.

Og nu annoncerer Adobe at man om seks måneder vil lancere en onlineudgave af det nok mest kendte billedbehandlingsprogram, Photoshop.

Ifølge CNet skal onlineudgaven af Photoshop være gratis og finansieres ved hjælp af annoncer.

At lanceringen kommer nu skyldes blandt andet netop Googles march indenfor online applikationer.

»That is new (for Adobe). It’s something we are sensitive to because we are watching folks like Google do it in different categories, and we want to make sure that we are there before they are, in areas of our franchises,« siger Adobe CEO Bruce Chizen til CNet.

Det bliver interessant at se, hvordan Adobe, der lige nu er dybt afhængig af software installeret på brugerens harddisk, vil eksperimentere med online applikationer og hvordan resultatet bliver.

Gad vide hvor mange af sine tjanser foran computeren, man kan udføre online i slutningen af 2007?

Fundet via TechCrunch.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Mens de kloge hoveder indenfor it tøver med at rose Googles online applikationer til virksomheder, er der tilsyneladende interesse at spore hos i hvert engelske it-chefer.

Som ventet har Google lanceret deres Google Apps til virksomheder. Læs mere om det på den officielle Google blog.

Verden over, eller blogosfæren over, har kloge hoveder og profiler været hurtigt ude med deres syn på dette: Google Apps er ikke godt nok til firmaer.

Men den holder tilsyneladende ikke 100 procent.

For som man kan læse i et blogindlæg ovre hos ZDNet, har 3/4 af et panel bestående af 12 engelske it-chefer nemlig set sig lune på Google Apps.

En af de mest positive er Mark Foulsham fra eSure, der fortæller, at medarbejderne i hans virksomhed kun bruger 10 procent af potentialet i Microsoft Office:

»I am considering these [Google] applications. Any alternative to Microsoft which is less complex and provides for the majority of end-users’ functional needs without the baggage of Microsoft software is a good thing.«

Han kan dog også godt komme i tanke om nogle minusser ved Google Apps:

»There has to be balance between usability and integration with existing applications though and that may be the big deciding factor when businesses are considering a Google adoption.«

Nicholas Bellenberg fra Hachette Filipacchi UK siger:

»Google Apps provide ease of access and transportability of documents between home, work, or wherever. The only aspect that I have not yet seen an answer is the need to provide edit-ability while not online - working on a plane or train for instance. Otherwise, it’s a long-held dream coming true.«

Offline online-applikationer
Lige netop det med offline brug af Google Apps er noget, som Dorte Toft også savner.

Som du selv kan læse på bloggen, nævner codegirl.dk, at der er håb, og som jeg også skriver i en kommentar, kommer Firefox 3 til at understøtte offline applikationer - lad os håbe, at Google vil lege med der.

Personligt bruger jeg Google Docs & Spreadsheets, som det hedder i den gratis udgave til private brugere, flere gange dagligt, og jeg skal snart til at lave et stort projekt sammen med en anden, hvor det er helt uundgåeligt, at vi kommer til at kollaborere via Googles applikationer.

Klarer den cuttet?
Men om Google Apps er “professionelle” nok til at møde de krav, som virksomheder stiller, skal jeg ikke kunne sige. Men til basal dokumenthåndtering vil jeg tro, at det er tilstrækkeligt.

Men når vi taler makroer og anden dokumenthåndtering tror jeg personligt ikke, at den nemme dokumentdeling trækker nok i virksomhederne.

Og som du kan læse i ZDNet-blogindlægget er der også it-chefernes bekymringer om at dokumenterne ikke ligger hos virksomheden selv…

Af andre online kontorpakker kan nævnes ThinkFree og Zoho. Det der gør Googles applikationer bedre for mig er integrationen med Gmail der gør, at jeg kan åbne vedhæftede dokumenter som “Google Document”.

Søger du offline alternativer til Microsoft Office er der OpenOffice.org, der netop er kommet i en version 2.2 Release Candidate 2, som kun er til test og på ejet ansvar

Hvad bruger du til dine dokumenter?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Manden bag World Wide Web griber til genmæle oven på en artikel i BBC, hvor han er citeret for at frygte for nettets fremtid.

For godt to uger siden bragte BBC News artiklen ”Web inventor fears for the future”, som blandt andet blev citeret her på Ing.dk i artiklen ”Internettes opfinder frygter for fremtiden”.

Ifølge BBC-artiklen frygter opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, for WWWs fremtid på grund af »de muligheder, som nettet giver for at sprede “misinformation og udemokratiske kræfter”« (Ing.dk, 02/11/06).

Men besøger man Berners-Lees blog vil man se, at han i indlægget ”Blogging is great” griber til genmæle overfor BBC-historien:

»In a recent interview with the Guardian, alas, my attempt to explain this was turned upside down into a “blogging is one of the biggest perils” message. Sigh. I think they took their lead from an unfortunate BBC article, which for some reason stressed concerns about the web rather than excitement, failure modes rather than opportunities. (This happens, because when you launch a Web Science Research Initiative, people ask what the opportunities are and what the dangers are for the future. And some editors are tempted to just edit out the opportunities and headline the fears to get the eyeballs, which is old and boring newspaper practice.« (Berners-Lee, 03/11/06)

Skægt at se, som BBC News’ vinkel på Berners-Lees udtalelser breder sig som ringe i vandet. Og fedt at se, at han bruger blogging til at påpege det forholdsvis usikre fundament, som BBC-historien baserer sig på!

Jeg anbefaler, at du læser Berners-Lees blogindlæg, hvis du har læst BBC-historien, eller citathistorier af den.

Citathistorier på godt og ondt
Og som jeg ser det, påpeger netop dette eksempel også risikoen det journalistiske dilemma ved citathistorier, at det citerende medie, i dette tilfælde Ing.dk, ikke kender til oprindelsen af historien.

Hvad synes I, man bør gøre? Tjekke op på fakta i historien eller stole på BBC News?

Hvem har ansvaret, hvis der pludselig er en citathistorie i Ingeniøren eller på Ing.dk, som baserer sig på en direkte usand historie skrevet af for eksempel BBC News? Ingeniøren eller BBC?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···