Arkiv for kategorien ‘Webtv’

Se den engelske Al Jazeera på YouTube

mandag, 16. april 2007

Hvad gør man, når man har en engelsksproget tv-station, som ingen i USA vil bruge kabelbredde på at udsende?

Den arabiske tv-station Al Jazeera, fra Qatar, har siden november 2005 haft en engelsksproget udgave, men det har været mere end svært at få det amerikanske kabel-tv-marked til at tage stationen til sig og udsende den landsdækkende i “Guds eget land”.

Nu rapporterer New York Times så, at Al Jazeera lancerer en engelsk kanal på YouTube.

Om indholdet på onlinekanalen skriver NYT:

The YouTube channel will run segments from such Al Jazeera English shows as “Frost Over the World” with David Frost; “Inside Iraq,” billed as a weekly debate program offering opinions from guests on Iraq; and “Riz Khan,” a former BBC and CNN journalist who now works for Al Jazeera, along with new material produced exclusively for the venture, like “Political Bytes” featuring the network’s United Nations correspondent, Mark Seddon. It plans to add 10 to 15 new clips each week.

Det ser i den grad spændende ud, og det bliver interessant at se, hvordan videosfæren tager imod Al Jazeera.

Besøg Al Jazeera English-kanalen på YouTube.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

DR på Joost

torsdag, 29. marts 2007

DR tager nu et skridt ind i fremtiden og præsenterer en række programmer på Joost-platformen.

Hvis du vil se DR på nettet, får du nu et oplagt mulighed. DR begynder nemlig at lancere en række programmer på web-tv platformen Joost.

Indtil videre er Joost stadig i beta, så man er nødt til at stille sig i kø til en beta-invitation.

Men da jeg var inde og tjekke Joost savnede jeg noget interessant indhold. Der var næsten kun musikkanaler, hvor halvdelen, så vidt jeg husker, handlede om Red Hot Chili Peppers :-)

Måske er dette, det der skal til for at booste Joost.

Fundet hos Henrik Føhns og Harddisken.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

DR2 om nettets nye virkelighed

mandag, 11. december 2006

DR2 har netop i programmet “Deadline 2. sektion” sat fokus på nettets nye virkelighed, med nogle af landets “netprofiler” siddende til bords.

Er internettet og den nye “web 2.0″-bevægelse (jeg hader selv web 2.0-udtrykket) en del af vores virkelighed, eller er den sin egen virkelighed, et særskilt univers.

Det var det spørgsmål, som blev stillet til tre danske profiler indenfor internettet; Niels Ole Finnemann (professor ved Århus Universitet), Thomas Madsen-Mygdal (Social Square og 23hq) og Morten Skovgaard (redaktør for PCPlayer).

Hvorvidt nettet er en virkelighed for sig selv, kom der ikke noget endeligt svar på, da gæsterne, selvom de kaldte nettet for en del af deres virkelighed, alligevel beskrev virkeligheden på nettet som sin egen virkelighed.

Faktum er i hvert fald, at der blev snakket lidt om det, der rykker på nettet netop nu, især indenfor virtuelle verdener (Second Life) og indhold skabt af “almindelige mennesker” (som fx Wikipedia).

I stedet for at læse et mangfuldt referat her (der blev i perioder snakket pænt hurtigt :-)), så kan du se programmet på nettet. Bemærk: Dette kræver muligvis Windows Media Player.

Værten spurgte også ind til, hvad de tre personer ser som “det næste store” på nettet. Det kan du se mere om i indslaget.

I hvert fald sejt at se, at DR sæter fokus på de nye bevægelser og trends på nettet.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···