Arkiv for kategorien ‘Mozilla’

Se det nye Firefox-skin

mandag, 25. september 2006

Mozilla tester nu et nyt skin/tema til Firefox-browseren. Se det her.

Brugere af Mozillas Minefield (kodeord for Firefox 3) har med den seneste nightly fået mulighed for at kigge på og afprøve det nye Firefox standardtema. Noget, der (efter min mening) er tiltrængt, da jeg synes, det nuværende standardskin er en kende kedeligt.

Jeg synes, det nye skin er mere lækkert og stilet, dog er “Home”-knappen en anelse mudret. Især tabbaren har fået et tiltrængt løft, så den åbne tab skiller sig mere ud fra resten, og baggrunden bag fanebladende er også blevet pænere.

Se et screenshot af det nye Firefox-tema (1600 x 1200 pixels).

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, om det nye tema kommer med i Firefox 2, der kommer senere i år. Er der nogle andre, der er klar over det?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Surf anonymt med Firefox-klon

onsdag, 20. september 2006

En ny browser baseret på Firefox-koden gør det muligt at surfe nettet anonymt. Og så kan du have den med dig på din USB-stick.

Kan du lide at surfe anonymt OG bruge Firefox? Så skal du måske tjekke Torpark ud. Det er en browser, der er bygget på Firefox-koden, og som giver dig mulighed for at surfe anonymt på internettet.

ComON har en artikel om Torpark. Fra artiklen:

Torpark bruger et netværk af routers for at anonymisere trafikken, når man er på nettet. Bag teknologien står den digitale rettigheds organisation - Electronic Frontier Foundation.

Torparks netværk krypterer trafikken mellem computeren og Tornetværk routeren, og det gør det svært at overvåge datatrafikken og finde ud af hvem, der gør hvad. Yderligere skifter Tornetværket med mellemrum netadressen ud, som man angiveligt surfer på nettet fra, hvilket gør det svært at forbinde en person med lige netop den trafik.

Torpark fylder 9,28 megabyte (sådan cirka) som en selvudpakkende zip-fil og kan afvikles fra en USB-stick og Torpark er…gratis. Til gengæld er der en grim splashscreen og et grimmere skin.

Og under min hurtige test af Torpark oplevede jeg utroligt lange svartider..!

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Beta-opdatering af Firefox-extensions

onsdag, 13. september 2006

Bruger du en Firefox eller Thunderbird, som er i beta eller alfa? Så er her et plugin, der kan hjælpe dig, så dine extensions virker.

Mozilla er så flinke, at de giver alle mulighed for at installere og afprøve beta- og alfa-versioner af deres software, som for eksempel browseren Firefox og e-mailprogrammet Thunderbird. Altså software, der endnu ikke er klar til at blive lanceret.

Men når man installerer den af disse testversioner, sker der ofte det, at de extensions (udvidelser/plugins), man har installeret i programmet, holder op med at virke.

Som jeg tidligere har skrevet, kan du gøre det selv, men Kim Michelsen har nu tippet mig om noget endnu smartere!

Ved hjælp af udvidelsen Nightly Tester Tools, kan du nemlig direkte i programmet gøre udvidelserne kompatible i extension-manageren i Firefox, Thunderbird eller Seamonkey (tidligere Mozilla Suite).

Og når du installerer en ny extension, sætter du blot hak i “Install using Nightly Tester Tools to override compatibility”, og så burde det virke.

Google driller
Kim har dog haft nogle problemer med Googles Firefox-extensions, heriblandt, Google Notebook. Her måtte han ty til den hårde metode, med at hente Google-udvidelserne ned til harddisken, og manuelt sætte ny maxversion og tilføje URL’er på Google-udvidelserne.

Jeg har nu brugt Nightly Tester Tools i godt en måned, og jeg har ikke oplevet nogle problemer med de plugins, jeg har installeret, om end jeg heller ikke har forsøgt mig med Googles extensions.

Men Nightly Tester Tools er i hvert fald et kig værd!

Kim har desuden også fundet den interessante artikel What You Need To Know To Be A Firefox Nightly Tester med masser af nyttig info.

Her er lige lidt links til dem, der vil afprøve de allerseneste versioner af Firefox og/eller Thunderbird. Bemærk at hverken Mozilla, Ingeniøren eller jeg yder nogen form for support på disse.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Microsoft vil hjælpe Mozilla

tirsdag, 22. august 2006

Giganten Microsoft stiller tilsyneladende nu hjælp til rådighed, så Firefox og Thunderbird kan køre så smertefrit på Windows som muligt.

Ifølge The Inquirer vil Microsoft nu hjælpe Mozilla-udviklerne med at få Firefox-browseren og e-mailprogrammet Thunderbird til at køre ordentlig på det kommende Windows Vista-styresystem.

Ifølge artiklen har Microsoft sågar stillet kontorlokaler til rådighed for Mozilla-folkene, mens Microsoft-folk vil stå til rådighed.

Gad vide, om Microsoft har nok kontorlokaler, hvis alle softwareudviklere og -firmaer der udvikler applikationer til Windows skal igennem det samme for at sikre ordentlige programmer til Windows Vista?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Se det nye Thunderbird 2 tema

tirsdag, 22. august 2006

Der er blevet lagt billeder af det kommende standardtema til version 2 af Mozillas e-mailprogram Thunderbird på nettet.

Når Mozilla lancerer version 2 af e-mail programmet Thunderbird (hvilket indtil videre er sat til at ske i løbet af efteråret i år) bliver det, ikke overraskende, med et nyt interface.

Den 22-årige svensker Arvid Axelsson har nemlig skabt et nyt standardtema.

Du kan se screenshots af det nye tema hos Chris Ilias. Jeg er personlig ret vild med det nye Options-vindue…

Ifølge Axelsson er der også et lignende tema til Firefox på vej fra hans hænder. Lad os håbe, at det også bliver standardtema.

Hvilket tema bruger du selv til Firefox/Thunderbird? Jeg bruger selv standardtemaet til Firefox, og er ved at være lidt træt af at se på det, så jeg kunne godt bruge nogle tips :-)

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Rumvæsner foretrækker Firefox

torsdag, 17. august 2006

Katte ville vælge Whiskas, men rumvæsner ville vælge Firefox. I hvert fald er der observeret et Firefox-logo i en amerikansk mark.

Læs hele indlægget og kommentarer på ing.dk/byteme!

Hjælp til i Mozilla-laboratorierne

lørdag, 12. august 2006

Mozilla har nu startet Mozilla Labs og vil gerne have hjælp til, hvad “laboratorierne” skal indeholde og fungere som.

Læs hele indlægget og kommentarer på ing.dk/byteme!

Thunderbird 2-alfaen er klar

tirsdag, 1. august 2006

Alt Mozilla skal jo ikke handle om Firefox. En alfa-udgave af Mozillas mailprogram Thunderbird er nu parat til udviklerne.

Læs hele indlægget og kommentarer på ing.dk/byteme!

Rigtige nørder bruger Firefox 3

søndag, 30. juli 2006

For nogle uger siden frigav Mozilla en beta af Firefox 2.0. Men hvorfor stoppe der? Hvis du har mod på det, kan du allerede nu teste det, der med tiden bliver Firefox 3.0. Læs her hvordan.

Læs hele indlægget og kommentarer på ing.dk/byteme!

Browserwars: Er der plads til Firefox?

mandag, 10. juli 2006

Inden længe er beta-udgaven af den kommende Firefox 2.0-browser fra Mozilla klar. Men er der plads til Firefox med den nye Internet Explorer 7?

Læs hele indlægget og kommentarer på ing.dk/byteme!