Arkiv for kategorien ‘Internet’

Internet Explorer 8-beta senere i år

tirsdag, 26. juni 2007

Rygterne vil, at Microsoft udsender en beta af Internet Explorer 8-browseren sammen med Service Pack 1 til Vista. IE8 skal eftersigende også understøtte Windows XP.

Ifølge The Hotfix udsender Microsoft senere i år en beta af den kommende Internet Explorer 8-browser.

Det menes, at betaen kommer sammen med Service Pack 1 til Windows Vista.

Da Windows XP er supporteret af Microsoft indtil april 2009, vil IE8 også kunne køre på Vista. Dog bliver det som med Internet Explorer 7, hvor der er en mere sikker udgave, som bruger Vistas features og en anden version, som kan køre på Windows XP med Service Pack 2 eller 3 installeret.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Hvor er dgs.dk dog blevet ubrugelig!

fredag, 15. juni 2007

Hvorfor skal det være så svært at søge på De Gule Sider? Efter folkene bag har valgt at inkludere bidder fra virksomhedernes hjemmesider, er det mere end svært at finde rundt.

Jeg bruger ofte De Gule Sider til at finde telefonnumre og adresser via internettet. Jeg valgte oprindelig De Gule Sider over Krak på grund af det mere simple interface og den – synes jeg – bedre funktionalitet.

Det er dog så som så med funktionaliteten på De Gule Sider nu. Efter man har valgt at inkludere små bidder af virksomhedernes hjemmesider, er det blevet svært at få ordentlige resultater.

Nyhedsavisen er forsvundet
Tag for eksempel en søgning på ‘Nyhedsavisen’. Kontra samme søgning på Krak.

Tager man Nyhedavisens postnummer, 1432, og indsætter i “Hvor”-feltet, hvor man dette resultat. Bemærk i øvrigt, at Nyhedavisen ikke engang er i blandt de Dagblade, der vises på den første side med søgeresultater, der ligger til gengæld Børsen, postnummer 1140, Ekstra Bladet, 1785, MetroXpress, 1408 og Politiken, 1785.

Kigger man på næste side af den søgning, finder man heller ikke Nyhedavisen, men derimod Information, postnummer 1264. Faktisk kunne jeg slet ikke finde Nyhedavisen i søgeresultaterne!

En anden søgning, der opfører sig underligt er en søgning på “Microsoft“, og en søgning på “24 timer” giver dette sære resultat.

Så mit ønske er dette: Lad være med at inkludere hjemmesidebidder i søgeresultaterne, når jeg søger efter et firma, er jeg tæskeligeglad med, hvad de skriver om sig selv på deres hjemmeside. Jeg skal bare have deres adresse og/eller telefonnummer.

Så nu må jeg tilbage til at bruge Kraks service. Den virker da i hvert fald efter hensigten.

Desværre understøtter Findvej.dk ikke søgninger på person- og firmanavne og ej heller telefonnumre. Desværre.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Overgiv dig til del.icio.us

onsdag, 9. maj 2007

En ny udvidelse til Firefox gør pludselig bogmærketjenesten del.icio.us ENDNU mere interessant.

Hvis du endnu ikke bruger/kender del.icio.us vil jeg lige hurtigt forklare noget af det, du kan med del.icio.us.

Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du gemmer dine bogmærker i stedet for blot at gemme dem i din browser.

Når du gemmer dine bogmærker/foretrukne på del.icio.us følger de dig hvorend du er og ved hjælp af at kategorisere de enkelte bogmærker og bruger del.icio.us’ netværkstjeneste kan du finde mennesker, der interesserer sig for det samme som dig og følge deres bogmærker.

Kim Elmose har lavet en glimrende guide til del.icio.us (PDF, 7 sider).

Del.icio.us at your fingertips
En ny, eller ny og ny – den kom i slutningen af april – del.icio.us-udvidelse til Firefox-browseren tager del.icio.us til “next step”, for nu bliver dine del.icio.us-bogmærker integreret direkte ind i din browser.

Det betyder, at når du i Firefox trykker CTRL+D for at tilføje et nyt bogmærke (eller gør det via menuen) bliver du mødt med en del.icio.us-dialog, hvor du kan indtaste titel, beskrivelse og kategorier (tags) til bogmærket.

Når du gemmer bogmærket, bliver det tilføjet til din del.icio.us-konto og Firefox synkroniserer herefter med din del.icio.us-konto og hiver det ind til de andre bogmærker. Og som noget nyt i den nye version af udvidelsen kan du vælge at fjerne bogmærkerne helt og holdent igen, så der ikke er nogle spor i Firefox efter dig – så vil bogmærkerne selvfølgelig være der, når du logger ind igen.

Kort fortalt, så kan du gøre således, at dine bogmærker kun optræder i Firefox, når du ønsker det.

En anden ny ting er en del.icio.us-sidebar, hvor du kan søge i dine bogmærker direkte i browseren.

Places, en ny bogmærketjeneste til Firefox, er gang på gang blevet forsinket, men du behøver ikke vente længere, for med del.icio.us-udvidelsen til Firefox kan du få al den bogmærkekontrol du vil have.

Læs mere om og installer del.icio.us-udvidelsen til din Firefox.

Bemærk at den spørger om du vil integrere dine eksisterende bogmærker, når du installerer, da den (så vidt jeg ved) overskriver dine bogmærker.

Uanset hvad er det nok en god idé at du tager backup af dine bogmærker, bare just in case :-)

Del.icio.us-folkene skriver, at dine bogmærker burde vende tilbage, hvis du afinstallerer udvidelsen.

Disclaimer
Jeg skynder mig lige at sige, at jeg fralægger mig alt ansvar hvis installationen går galt. Men lykkedes det (det gør det jo nok) vil jeg meget gerne høre om dine erfaringer her…

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

ShiftSpace – det må du tjekke ud!

mandag, 23. april 2007

ShiftSpace er en udvidelse til en Firefox-udvidelse, så du blandt andet kan lægge noter på alle internettets hjemmesider, ændre kildekoden til den side, du besøger og udskifte billederne. Test den med mig og del dine erfaringer.

I dag da jeg skulle på toget, skulle jeg hurtigt købe mig noget læsestof til at supplere The Economist med. Valget faldt på Weekendavisen — og det er jeg glad for.

For i avisen var der, udover en række andre interessante artikler — uden at dette skal blive en reklame for Weekendavisen :-) — nemlig omtale af noget kaldet “ShiftSpace”.

ShiftSpace er en udvidelse til en Firefox-udvidelse (Greasemonkey), så du blandt andet kan lægge noter på alle internettets hjemmesider, ændre kildekoden til den side, du besøger og udskifte billederne – og dele det.

Det fungerer ved, at du trykker SHIFT+SPACE og så popper der en menu op i bunden af Firefox, hvor du enten kan oprette dig som bruger eller logge ind, hvis du allerede er bruger af ShiftSpace, og så er det ellers bare at gå i gang.

Hvis du holder SHIFT inde, kan du med musen oprette noter på hjemmesiden, og du kan pille en hel del ved siden.

Jeg har endnu ikke nået at teste ShiftSpace helt til bunds, så jeg håber, at I vil være med og skrive jeres oplevelser og erfaringer med ShiftSpace i kommentarfelterne her.

Og så må I da også meget gerne nævne programmer eller services med lignende features. ShiftSpace og fire andre lignende er desuden nævnt hos TechCrunch.

God fornøjelse!

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Google annoncerer præsentationsapplikation

onsdag, 18. april 2007

Google bekræfter nu de stærke rygter om, at der arbejdes på en præsentationsapplikation a la Microsofts PowerPoint.

Der har tidligere været rygter og nu bekræfter Google de rygter og annoncerer en præsentationsapplikation a la Microsofts PowerPoint. Den er eftersigende klar senere i år.

Læs mere hos The Age.

Så må tiden vise, hvor meget Googles app kommer til at “minde om” PowerPoint og i hvilken grad, Googles Docs, Spreadsheets and Presentations-pakke (som den måske kommer til at hedde) vil kunne konkurrere med Microsoft Office.

Indtil videre er det helt sikkert kun på de basale funktioner, der er tale om konkurrence, hvilket Googles dokument- og regnearksapplikationer illustrerer i øjeblikket.

Men det bliver da interessant at se, hvad Google får strikket sammen.

Har du forladt, eller overvejet at forlade din softwarekontorpakke, fx Microsoft Office eller OpenOffice.org, til fordel for Googles eller andres online kontorapplikationer?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Se den engelske Al Jazeera på YouTube

mandag, 16. april 2007

Hvad gør man, når man har en engelsksproget tv-station, som ingen i USA vil bruge kabelbredde på at udsende?

Den arabiske tv-station Al Jazeera, fra Qatar, har siden november 2005 haft en engelsksproget udgave, men det har været mere end svært at få det amerikanske kabel-tv-marked til at tage stationen til sig og udsende den landsdækkende i “Guds eget land”.

Nu rapporterer New York Times så, at Al Jazeera lancerer en engelsk kanal på YouTube.

Om indholdet på onlinekanalen skriver NYT:

The YouTube channel will run segments from such Al Jazeera English shows as “Frost Over the World” with David Frost; “Inside Iraq,” billed as a weekly debate program offering opinions from guests on Iraq; and “Riz Khan,” a former BBC and CNN journalist who now works for Al Jazeera, along with new material produced exclusively for the venture, like “Political Bytes” featuring the network’s United Nations correspondent, Mark Seddon. It plans to add 10 to 15 new clips each week.

Det ser i den grad spændende ud, og det bliver interessant at se, hvordan videosfæren tager imod Al Jazeera.

Besøg Al Jazeera English-kanalen på YouTube.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Engelske it-chefer lune på Google Apps

onsdag, 28. februar 2007

Mens de kloge hoveder indenfor it tøver med at rose Googles online applikationer til virksomheder, er der tilsyneladende interesse at spore hos i hvert engelske it-chefer.

Som ventet har Google lanceret deres Google Apps til virksomheder. Læs mere om det på den officielle Google blog.

Verden over, eller blogosfæren over, har kloge hoveder og profiler været hurtigt ude med deres syn på dette: Google Apps er ikke godt nok til firmaer.

Men den holder tilsyneladende ikke 100 procent.

For som man kan læse i et blogindlæg ovre hos ZDNet, har 3/4 af et panel bestående af 12 engelske it-chefer nemlig set sig lune på Google Apps.

En af de mest positive er Mark Foulsham fra eSure, der fortæller, at medarbejderne i hans virksomhed kun bruger 10 procent af potentialet i Microsoft Office:

»I am considering these [Google] applications. Any alternative to Microsoft which is less complex and provides for the majority of end-users’ functional needs without the baggage of Microsoft software is a good thing.«

Han kan dog også godt komme i tanke om nogle minusser ved Google Apps:

»There has to be balance between usability and integration with existing applications though and that may be the big deciding factor when businesses are considering a Google adoption.«

Nicholas Bellenberg fra Hachette Filipacchi UK siger:

»Google Apps provide ease of access and transportability of documents between home, work, or wherever. The only aspect that I have not yet seen an answer is the need to provide edit-ability while not online - working on a plane or train for instance. Otherwise, it’s a long-held dream coming true.«

Offline online-applikationer
Lige netop det med offline brug af Google Apps er noget, som Dorte Toft også savner.

Som du selv kan læse på bloggen, nævner codegirl.dk, at der er håb, og som jeg også skriver i en kommentar, kommer Firefox 3 til at understøtte offline applikationer - lad os håbe, at Google vil lege med der.

Personligt bruger jeg Google Docs & Spreadsheets, som det hedder i den gratis udgave til private brugere, flere gange dagligt, og jeg skal snart til at lave et stort projekt sammen med en anden, hvor det er helt uundgåeligt, at vi kommer til at kollaborere via Googles applikationer.

Klarer den cuttet?
Men om Google Apps er “professionelle” nok til at møde de krav, som virksomheder stiller, skal jeg ikke kunne sige. Men til basal dokumenthåndtering vil jeg tro, at det er tilstrækkeligt.

Men når vi taler makroer og anden dokumenthåndtering tror jeg personligt ikke, at den nemme dokumentdeling trækker nok i virksomhederne.

Og som du kan læse i ZDNet-blogindlægget er der også it-chefernes bekymringer om at dokumenterne ikke ligger hos virksomheden selv…

Af andre online kontorpakker kan nævnes ThinkFree og Zoho. Det der gør Googles applikationer bedre for mig er integrationen med Gmail der gør, at jeg kan åbne vedhæftede dokumenter som “Google Document”.

Søger du offline alternativer til Microsoft Office er der OpenOffice.org, der netop er kommet i en version 2.2 Release Candidate 2, som kun er til test og på ejet ansvar :-)

Hvad bruger du til dine dokumenter?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Skal TDC levere trådløst net i togene?

mandag, 29. januar 2007

DSB starter nu forsøg med trådløst internet i togene. Men partneren hedder TDC og ikke T-Systems, som DSB ellers oprindeligt valgte til opgaven. Hvad går det ud på?

Jeg har tidligere blogget om manglen på trådløst net i togene, skønt DSB i oktober 2005 valgte tyske T-Systems til opgaven

Nu læser jeg hos ComON, at DSB tester det trådløse internet, men partneren hedder nu TDC.

Hvad går det ud på? Har DSB droppet T-Systems, har T-Systems trukket sig, eller har TDC givet DSB et tilbud, man ikke kunne afslå?

Tal til os, DSB.

Ikke desto mindre er det dog rigtig dejligt at se, at der trods alt sker noget :-)

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···