Arkiv for kategorien ‘Ing.dk’

Berners-Lee om WWWs fremtid

tirsdag, 14. november 2006

Manden bag World Wide Web griber til genmæle oven på en artikel i BBC, hvor han er citeret for at frygte for nettets fremtid.

For godt to uger siden bragte BBC News artiklen ”Web inventor fears for the future”, som blandt andet blev citeret her på Ing.dk i artiklen ”Internettes opfinder frygter for fremtiden”.

Ifølge BBC-artiklen frygter opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, for WWWs fremtid på grund af »de muligheder, som nettet giver for at sprede “misinformation og udemokratiske kræfter”« (Ing.dk, 02/11/06).

Men besøger man Berners-Lees blog vil man se, at han i indlægget ”Blogging is great” griber til genmæle overfor BBC-historien:

»In a recent interview with the Guardian, alas, my attempt to explain this was turned upside down into a “blogging is one of the biggest perils” message. Sigh. I think they took their lead from an unfortunate BBC article, which for some reason stressed concerns about the web rather than excitement, failure modes rather than opportunities. (This happens, because when you launch a Web Science Research Initiative, people ask what the opportunities are and what the dangers are for the future. And some editors are tempted to just edit out the opportunities and headline the fears to get the eyeballs, which is old and boring newspaper practice.« (Berners-Lee, 03/11/06)

Skægt at se, som BBC News’ vinkel på Berners-Lees udtalelser breder sig som ringe i vandet. Og fedt at se, at han bruger blogging til at påpege det forholdsvis usikre fundament, som BBC-historien baserer sig på!

Jeg anbefaler, at du læser Berners-Lees blogindlæg, hvis du har læst BBC-historien, eller citathistorier af den.

Citathistorier på godt og ondt
Og som jeg ser det, påpeger netop dette eksempel også risikoen det journalistiske dilemma ved citathistorier, at det citerende medie, i dette tilfælde Ing.dk, ikke kender til oprindelsen af historien.

Hvad synes I, man bør gøre? Tjekke op på fakta i historien eller stole på BBC News?

Hvem har ansvaret, hvis der pludselig er en citathistorie i Ingeniøren eller på Ing.dk, som baserer sig på en direkte usand historie skrevet af for eksempel BBC News? Ingeniøren eller BBC?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Ingeniøren åbner op for Ing.dk

lørdag, 23. september 2006

Nu har alle adgang til alle artikler på Ing.dk. 48-timers reglen bortfalder

Tidligere var alle artikler på ing.dk, med undtagelse af blogindlæg, underlagt en 48-timers regel. Den sagde, at når en artikel havde ligget 48 timer på Ing.dk, skulle man være betalende abonnent på Ingeniøren/Ing.dk for at få adgang.

Men sådan er det ikke længere!

Ingeniøren har nemlig besluttet at åbne op for sluserne. En beslutning jeg kun kan tilslutte mig.

Lad os håbe, at det giver mange flere links til og meget mere omtale af Ingeniøren, både i det danske mediesamfund, men også i samfundet generelt.

The gates are open, come on in!

Læs mere hos Kim Elmose.

Jeg testede lige, og man skal stadig være betalende abonnent for at få adgang til PDF-udgaven af Ingeniøren. Hvilket må siges at være fornuftigt nok :-)

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Kim Elmose takker af :-(

lørdag, 26. august 2006

Én af de helt store drivkræfter hos Ing.dk siger nu farvel. Herfra ønskes alt det bedste i fremtiden.

Ingeniørens nu tidligere konstituerede netchef, Kim Elmose, skrev i går fredag på sin blog, at han skifter fra Ingeniøren til Politiken.

Det er noget af et tab for Ing.dk, men jeg vil ønske Kim alt det bedste i fremtiden, der nu hedder blogredaktør hos Politiken.

Kim, tak for hjælp, støtte og venskab. Jeg håber, Politiken husker at sætte pris på dig og det, du har med i bagagen. Held og lykke!

Hvad skriver blogosfæren om Kims skifte?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···