Google taber sag i Belgien
onsdag, 14. februar 2007Der er igen blevet afsagt dom i en sag anlagt mod Google af en belgisk udgivervirksomhed: Søgegiganten skal fjerne artikler fra udgiverens aviser fra Google News. Google planlægger dog en appel.
Først blev der afsagt dom, så appellerede Google, og nu er der så atter blevet afsagt dom i sagen mellem den belgiske udgivervirksomhed Copipresse og Google (Google News).
Sagen er den, at Copiepresse ikke bryder sig om, at avisernes artikler kan findes via Google News, og hvad der virkelig irriterer belgierne er, at artiklerne er synlige selv efter, at aviserne har skjult dem fra internetavisen for at kunne tjene penge på dem.
[ironi]Copiepresse har dog et tilbud, som Google ikke kan afslå. De vil nemlig give Google lov til at indeksere dele af artiklerne for et gebyr. Sikke et tilbud. [/ironi]
(Jeg skal lige tilføje her, at Google overvejer at appellere dommen (igen)).
Jeg kan til stadighed undre mig over, at aviser frivilligt vælger at lade sig fjerne fra Google News-indekset, der jo om noget må give skyhøje læsertal, som så igen kan mærkes på annonceindtjeningen.
Vi journalister (og alle andre) må jo nok indse, at de dage, hvor man kunne tjene penge på abonnementer er talte, nu må aviserne lede efter nye indtjeningsmuligheder. Disse nye indtjeningsmuligheder kunne jo meget vel komme til at afhænge af læsertal, og derfor burde det vel være en klar fordel at få sine artikler med i Google News?
Forhåbentlig kommer der en dag, hvor folk kun finder nyheder på nettet ved hjælp af services som Google News (når folk indser hvor meget mere de kan komme i dybden med et emne).
Desværre er der nogle folk fra “old media” tilbage, som gør, hvad de kan for at forhindre det. Sikken skam.
Hvad mener du om denne sag? Google står overfor et lignende sagsanlæg i USA, hvor modstanderen hedder Agence France Presse. Er det tegn på, at der ikke er plads til services som Google News?
··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···