Arkiv for kategorien ‘Det sociale web’

Jeg er blevet et Flock-dyr

tirsdag, 12. juni 2007

Spørger du mig, hedder verdens bedste browser ikke længere Firefox, men Flock – og bygger på Firefox.

Dette indlæg skal ses lidt i forlængelse af Henriettes udmærkede indlæg om browsere: “Internet Explorer, Firefox, Opera - kært barn har mange navne“.

Jeg har brugt Firefox siden dengang, hvor den hed Firebird og Phoenix og har altid været glad for den.

Men nu tror jeg imidlertid, at jeg har fundet en værdig afløser – som godt nok baserer sig på Firefox, hvilket indtil videre har betydet, at den har slugt alle de Firefox-extensions, jeg har smidt i hovedet på den.

Browseren hedder Flock og er en såkaldt “socal browser”. Det vil sige, at den kommer med en indbygget forbindelse til sociale services, såsom Flickr, YouTube, blogtjenester og så videre. Det betyder, at det er nemmere at komme i kontakt med disse services, direkte fra browseren – for eksempel kan jeg nu uploade billeder til Flickr direkte i browseren.

Se Flickr-billeder i minibaren
Jeg er pt. med til at teste den kommende Flock 0.9 og en af de features, jeg allerbedst kan lide er minibaren, hvor man kan åbne “media streams”. Det vil sige, at hvis jeg fx ser et billede hos min ven Jeppe, som er hostet hos Flickr, så kan jeg ved at trykke på en knap, som kommer frem, når jeg bevæger musen over billedet få vist alle Jeppes Flickr-billeder i min minibar, som ligger mellem værktøjslinjen og tab-/fanebladslinjen.

Jeg kan også vælge “Blog this” hvorefter Flocks integrerede blog-poster dukker på med koden til billedet indsat. Ganske smart.

En anden ting som jeg bruger meget ved Flickr-billeder og Flock er “Share funktionen”, hvor jeg kan få den direkte adresse til billedet, i stedet for at jeg først skal åbne det på Flickr og derefter højreklikke på billedet for at få adressen på det.

Et klippebord til nettet
Flock har også et “Web clipboard”, som jeg nok mest af alt vil beskrive som en notesblok. Hvis du åbner dit web clipboard i venstre side af browseren, kan du trække tekst og billeder derud, efterhånden som du støder på det.

Hvis jeg fx ser noget interessant, som jeg vil blogge om senere, kan jeg trække det ud i web clipboard’et, hvor det så ligger og venter på mig.

I stedet for at beskrive alle funktionerne i Flock, vil jeg i stedet pege dig i retning af denne sammenligning af Flock 0.7 og 0.9 Beta og Flocks pressepakke (.zip | 12.7 megabytes).

Hvis du har mod på at prøve nogle af de nye features i Flock, kan du hente den seneste trunk af browseren. Bemærk dog, at der med meget meget stor sandsynlighed er ingen support på disse trunk builds.

Flock på Ing.dk
Jeg skrev en artikel i september 2005, da Flock første gang blev annonceret, og Kurt har også vist begejstring for Flock og har efterfølgende kaldt den “årets browser-overraskelse“.

Har du også prøvet Flock? Så skriv om dine oplevelser her. Har du ingen interesse i Flock, så skriv gerne hvorfor – og så skal jeg prøve at overbevise dig ;-)

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Overgiv dig til del.icio.us

onsdag, 9. maj 2007

En ny udvidelse til Firefox gør pludselig bogmærketjenesten del.icio.us ENDNU mere interessant.

Hvis du endnu ikke bruger/kender del.icio.us vil jeg lige hurtigt forklare noget af det, du kan med del.icio.us.

Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du gemmer dine bogmærker i stedet for blot at gemme dem i din browser.

Når du gemmer dine bogmærker/foretrukne på del.icio.us følger de dig hvorend du er og ved hjælp af at kategorisere de enkelte bogmærker og bruger del.icio.us’ netværkstjeneste kan du finde mennesker, der interesserer sig for det samme som dig og følge deres bogmærker.

Kim Elmose har lavet en glimrende guide til del.icio.us (PDF, 7 sider).

Del.icio.us at your fingertips
En ny, eller ny og ny – den kom i slutningen af april – del.icio.us-udvidelse til Firefox-browseren tager del.icio.us til “next step”, for nu bliver dine del.icio.us-bogmærker integreret direkte ind i din browser.

Det betyder, at når du i Firefox trykker CTRL+D for at tilføje et nyt bogmærke (eller gør det via menuen) bliver du mødt med en del.icio.us-dialog, hvor du kan indtaste titel, beskrivelse og kategorier (tags) til bogmærket.

Når du gemmer bogmærket, bliver det tilføjet til din del.icio.us-konto og Firefox synkroniserer herefter med din del.icio.us-konto og hiver det ind til de andre bogmærker. Og som noget nyt i den nye version af udvidelsen kan du vælge at fjerne bogmærkerne helt og holdent igen, så der ikke er nogle spor i Firefox efter dig – så vil bogmærkerne selvfølgelig være der, når du logger ind igen.

Kort fortalt, så kan du gøre således, at dine bogmærker kun optræder i Firefox, når du ønsker det.

En anden ny ting er en del.icio.us-sidebar, hvor du kan søge i dine bogmærker direkte i browseren.

Places, en ny bogmærketjeneste til Firefox, er gang på gang blevet forsinket, men du behøver ikke vente længere, for med del.icio.us-udvidelsen til Firefox kan du få al den bogmærkekontrol du vil have.

Læs mere om og installer del.icio.us-udvidelsen til din Firefox.

Bemærk at den spørger om du vil integrere dine eksisterende bogmærker, når du installerer, da den (så vidt jeg ved) overskriver dine bogmærker.

Uanset hvad er det nok en god idé at du tager backup af dine bogmærker, bare just in case :-)

Del.icio.us-folkene skriver, at dine bogmærker burde vende tilbage, hvis du afinstallerer udvidelsen.

Disclaimer
Jeg skynder mig lige at sige, at jeg fralægger mig alt ansvar hvis installationen går galt. Men lykkedes det (det gør det jo nok) vil jeg meget gerne høre om dine erfaringer her…

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

ShiftSpace – det må du tjekke ud!

mandag, 23. april 2007

ShiftSpace er en udvidelse til en Firefox-udvidelse, så du blandt andet kan lægge noter på alle internettets hjemmesider, ændre kildekoden til den side, du besøger og udskifte billederne. Test den med mig og del dine erfaringer.

I dag da jeg skulle på toget, skulle jeg hurtigt købe mig noget læsestof til at supplere The Economist med. Valget faldt på Weekendavisen — og det er jeg glad for.

For i avisen var der, udover en række andre interessante artikler — uden at dette skal blive en reklame for Weekendavisen :-) — nemlig omtale af noget kaldet “ShiftSpace”.

ShiftSpace er en udvidelse til en Firefox-udvidelse (Greasemonkey), så du blandt andet kan lægge noter på alle internettets hjemmesider, ændre kildekoden til den side, du besøger og udskifte billederne – og dele det.

Det fungerer ved, at du trykker SHIFT+SPACE og så popper der en menu op i bunden af Firefox, hvor du enten kan oprette dig som bruger eller logge ind, hvis du allerede er bruger af ShiftSpace, og så er det ellers bare at gå i gang.

Hvis du holder SHIFT inde, kan du med musen oprette noter på hjemmesiden, og du kan pille en hel del ved siden.

Jeg har endnu ikke nået at teste ShiftSpace helt til bunds, så jeg håber, at I vil være med og skrive jeres oplevelser og erfaringer med ShiftSpace i kommentarfelterne her.

Og så må I da også meget gerne nævne programmer eller services med lignende features. ShiftSpace og fire andre lignende er desuden nævnt hos TechCrunch.

God fornøjelse!

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Google annoncerer præsentationsapplikation

onsdag, 18. april 2007

Google bekræfter nu de stærke rygter om, at der arbejdes på en præsentationsapplikation a la Microsofts PowerPoint.

Der har tidligere været rygter og nu bekræfter Google de rygter og annoncerer en præsentationsapplikation a la Microsofts PowerPoint. Den er eftersigende klar senere i år.

Læs mere hos The Age.

Så må tiden vise, hvor meget Googles app kommer til at “minde om” PowerPoint og i hvilken grad, Googles Docs, Spreadsheets and Presentations-pakke (som den måske kommer til at hedde) vil kunne konkurrere med Microsoft Office.

Indtil videre er det helt sikkert kun på de basale funktioner, der er tale om konkurrence, hvilket Googles dokument- og regnearksapplikationer illustrerer i øjeblikket.

Men det bliver da interessant at se, hvad Google får strikket sammen.

Har du forladt, eller overvejet at forlade din softwarekontorpakke, fx Microsoft Office eller OpenOffice.org, til fordel for Googles eller andres online kontorapplikationer?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Politiken vælger open source til blogs

onsdag, 7. februar 2007

Politiken.dk vil nu tilbyde læserne blogs. Platformen bliver open source blog-CMS’et WordPress, som bl.a. Urban og DR også bruger til deres blogs.

Politiken.dk ved de hvad der er godt. Til de kommende læserblogs har de nemlig valgt at bruge open source blog content management systemet WordPress fortæller Kim Elmose, der er blogredaktør på Politiken, mig.

Helt præcist er det multi-bruger udgaven af WordPress, WordPress MU, som også bruges på Blogbar.dk, som Politiken tager i brug.

WordPress er et af de mest udbredte blogsystemer, og herhjemme bruger blandt andet Urban og DR bruger. Derudover bruger et utal af private blogs WordPress.

Godt arbejde, Kim! WordPress er publiceringssoftware numero uno, når man taler blogs (blandt andet på grund af brugervenlighed og gode tilpasningsmuligheder) – og så er det open source oven i hatten :-)

Du kan læse mere om Kims hverdag og Politikens læserblogs i en artikel på Innovation Labs og CFJE’s vidensbank for nye medier.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

DR2 om nettets nye virkelighed

mandag, 11. december 2006

DR2 har netop i programmet “Deadline 2. sektion” sat fokus på nettets nye virkelighed, med nogle af landets “netprofiler” siddende til bords.

Er internettet og den nye “web 2.0″-bevægelse (jeg hader selv web 2.0-udtrykket) en del af vores virkelighed, eller er den sin egen virkelighed, et særskilt univers.

Det var det spørgsmål, som blev stillet til tre danske profiler indenfor internettet; Niels Ole Finnemann (professor ved Århus Universitet), Thomas Madsen-Mygdal (Social Square og 23hq) og Morten Skovgaard (redaktør for PCPlayer).

Hvorvidt nettet er en virkelighed for sig selv, kom der ikke noget endeligt svar på, da gæsterne, selvom de kaldte nettet for en del af deres virkelighed, alligevel beskrev virkeligheden på nettet som sin egen virkelighed.

Faktum er i hvert fald, at der blev snakket lidt om det, der rykker på nettet netop nu, især indenfor virtuelle verdener (Second Life) og indhold skabt af “almindelige mennesker” (som fx Wikipedia).

I stedet for at læse et mangfuldt referat her (der blev i perioder snakket pænt hurtigt :-)), så kan du se programmet på nettet. Bemærk: Dette kræver muligvis Windows Media Player.

Værten spurgte også ind til, hvad de tre personer ser som “det næste store” på nettet. Det kan du se mere om i indslaget.

I hvert fald sejt at se, at DR sæter fokus på de nye bevægelser og trends på nettet.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Ny version af Google Groups i test

onsdag, 4. oktober 2006

Google har givet deres adgang til alverdens nyhedsgrupper, Google Groups, en ny overhaling. Hvad synes du om den nye version?

Jeg har aldrig rigtig fået brugt Google Groups, mest af alt, fordi jeg synes det virkede lidt, tjaeh, grimt og uoverskueligt, og så har det altid været nemmere for mig at bruge Xnews til at frekventere og skrive i nyhedsgrupper.

Men det ændrer sig måske nu, hvor Google har givet Google Groups en tiltrængt opgradering, som i øjeblikket er i (i vanlig Google-stil) beta-fasen. Både med nye funktioner og et nyt udseende.

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at teste det nye Google Groups, men du kan læse mere om den nye version på den officielle Google-blog.

Hvis du har mod på at give Google Groups beta en testtur, skal du være mere end velkommen til at skrive om det i kommentarer her på bloggen!

Besøg Google Groups beta

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Del dine betafavoritter og se andres

mandag, 2. oktober 2006

Med Beta Marker kan du dele din favorit beta-software med andre og følge med i, hvad de holder af at bruge.

Digg.com bliver der delt og vurderet nyheder. På Beta Marker er det beta-software, som brugerne deler imellem hinanden.

Det foregår på den måde, at man som bruger opretter en ny “markering” for et stykke beta-software. Herefter kan andre brugere vælge at give din anbefaling deres stemme og/eller skrive kommentarer til.

Taget fra Beta Markers about-side:

Beta Marker is about keeping track of software you like and about discovering new software. It revolutionizes software rating by shifting the power to the community of software lovers. So now, in the sea of new software, the screening is done for you.

(…)

Beta marker members can submit any software they like to the site. The software may be in alpha, beta or final development stages. It may have a large software company behind it or a one-geek team.

Noget, der desuden også er smart, er at du har mulighed for at se, hvilke programmer dine venner stemmer på!

Hvis nogen af jer skulle blive fristede til at prøve Beta Marker, så er mit brugernavn “larskjensen”, hvis I skulle få lyst til at tilføje mig som ven :-)

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

De virtuelle iPods er her

tirsdag, 12. september 2006

En gratis iPod der afspiller gratis musik direkte fra nettet, bliver web 2.0’s Napster, spår Wired.

I disse web 2.0-dage, hvor flere og flere netapplikationer ser dagens lys kommer nu virtuelle iPods, skriver Wired.

Som eksempel nævnes tjenesten BlogMusik.net:

»BlogMusik is a new online music site that allows you to search for music, create playlists, stream your playlists, and even save individual songs using a flash-based iPod interface, assuming you can get a username,« skriver Eliot Van Buskirk på sin blog hos Wired.

TechCrunch spår, at BlogMusik snart bliver taget af nettet, så det er med at være hurtig!

Ifølge Buskirk kan de virtuelle iPods blive web 2.0’s Napster. Er du enig?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Del dine fotos hos LA Times

torsdag, 7. september 2006

Den amerikanske avis LA Times lancerer nu en fotodelingstjeneste. Måske det inspirerer danske medier?

Det er ikke kun i den danske medieverden, at der sker en hel del i øjeblikket. Amerikanske LA Times præsenterer nu en fotodelingstjeneste med navnet Your Scene.

Her kan læserne uploade fotos og bedømme andres, ganske som det kendes fra Flickr, som nu er ejet af Yahoo.

Men hvad er går Your Scene interessant er, at man faktisk ikke behøver oprette en profil. Vil du uploade et foto skal du blot indtaste et “Nickname”, din e-mail adresse, vælge en af de foruddefinerede kategorier og albums, give fotoet en titel og knytte lidt tekst til. Det er også muligt at kommentere billederne uden at være logget ind. Det bliver ikke meget nemmere.

Alt det tekniske til Your Stage er leveret af MyCapture.

Måske dette bliver det næste vi ser, de danske medier springe ud i, nu hvor flere og flere af dem er begyndt at tage blogs til sig.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···