Kør onlineapplikationer offline med Google

Google lancerer nu Google Gears, der lader dig køre online applikationer som e-mail og tekstbehandling offline.

Den vel nok største fordel ved online applikationer, såsom Googles Gmail og Docs & Spreadsheets er samtidig også den største ulempe: De kan kun afvikles, mens man er online.

Det råder Google nu bod på med Google Gears der tillader dig at afvikle dine online applikationer, selvom du er offline.

Ifølge virker Google Gears også til ikke-Google applikationer, selvom Google nu nok også haft sig selv i tankerne under udviklingen af Gears.

Google er imidlertid ikke de eneste, der arbejder på at hive stikket ud på offline-applikationerne, rygterne vil, at også Mozilla arbejder på at få den kommende version 3 af Firefox til at kunne køre online applikationer offline.

Som så meget andet med Google-logoet på er Gears stadig i Beta, men du kan hente det på gears.google.com.

Platforme
Google Gears kræver Firefox 1.5 (eller højere) og Internet Explorer 6 (eller højere) og kører på Windows, Mac og Linux.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Der er lukket for kommentarer.