Overgiv dig til del.icio.us

En ny udvidelse til Firefox gør pludselig bogmærketjenesten del.icio.us ENDNU mere interessant.

Hvis du endnu ikke bruger/kender del.icio.us vil jeg lige hurtigt forklare noget af det, du kan med del.icio.us.

Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du gemmer dine bogmærker i stedet for blot at gemme dem i din browser.

Når du gemmer dine bogmærker/foretrukne på del.icio.us følger de dig hvorend du er og ved hjælp af at kategorisere de enkelte bogmærker og bruger del.icio.us’ netværkstjeneste kan du finde mennesker, der interesserer sig for det samme som dig og følge deres bogmærker.

Kim Elmose har lavet en glimrende guide til del.icio.us (PDF, 7 sider).

Del.icio.us at your fingertips
En ny, eller ny og ny – den kom i slutningen af april – del.icio.us-udvidelse til Firefox-browseren tager del.icio.us til “next step”, for nu bliver dine del.icio.us-bogmærker integreret direkte ind i din browser.

Det betyder, at når du i Firefox trykker CTRL+D for at tilføje et nyt bogmærke (eller gør det via menuen) bliver du mødt med en del.icio.us-dialog, hvor du kan indtaste titel, beskrivelse og kategorier (tags) til bogmærket.

Når du gemmer bogmærket, bliver det tilføjet til din del.icio.us-konto og Firefox synkroniserer herefter med din del.icio.us-konto og hiver det ind til de andre bogmærker. Og som noget nyt i den nye version af udvidelsen kan du vælge at fjerne bogmærkerne helt og holdent igen, så der ikke er nogle spor i Firefox efter dig – så vil bogmærkerne selvfølgelig være der, når du logger ind igen.

Kort fortalt, så kan du gøre således, at dine bogmærker kun optræder i Firefox, når du ønsker det.

En anden ny ting er en del.icio.us-sidebar, hvor du kan søge i dine bogmærker direkte i browseren.

Places, en ny bogmærketjeneste til Firefox, er gang på gang blevet forsinket, men du behøver ikke vente længere, for med del.icio.us-udvidelsen til Firefox kan du få al den bogmærkekontrol du vil have.

Læs mere om og installer del.icio.us-udvidelsen til din Firefox.

Bemærk at den spørger om du vil integrere dine eksisterende bogmærker, når du installerer, da den (så vidt jeg ved) overskriver dine bogmærker.

Uanset hvad er det nok en god idé at du tager backup af dine bogmærker, bare just in case :-)

Del.icio.us-folkene skriver, at dine bogmærker burde vende tilbage, hvis du afinstallerer udvidelsen.

Disclaimer
Jeg skynder mig lige at sige, at jeg fralægger mig alt ansvar hvis installationen går galt. Men lykkedes det (det gør det jo nok) vil jeg meget gerne høre om dine erfaringer her…

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Der er lukket for kommentarer.