LinuxForum 07: Off. open source-strategi

Omkring open source-strategi i det offentlige og lanceringen af en softwarebørs, der bliver en markedsplads for open source-projekter.

Peter Timm fra Nationalt Videnscenter for Software

Nationalt videnscenter for software “blev etableret for en 3-årig periode i april 2006 for at understøtte regeringens softwarestrategi og bistå til videreudviklingen heraf. Videnscenter for Software vil skabe en supplerende forretningsmodel for offentlige organisationers anskaffelse af software. Heri indgår open source-software som et vigtigt redskab”.

Peter Timm fortæller bl.a. om Softwarebørsen, der bliver en markedsplads for open source software og en samarbejdsplatform.

Her er mine noter fra Peter Timms oplæg:

Om Nationalt Videnscenter for Software
NvfS etableret i foråret 2006. Fornkret i it-arkitekturkontoret, IT- og Telestyrelsen. 3 medarbejdere. Arbejder primært med udbredelsen af Open Source Software i det offentlige.

Potentialet
FLOSS-related services could reach a 32% share of all IT services by 2010, and the FLOSS related share of the economy could reach 4% of European GDP by 2010.

Vores mission er at vi vil skabe en supplerende forretningsmodel ved softwareanskaffelse, hvor specialudviklet software bliver videreudviklet til en genbrugsvare, når der er potentiale for dette.

At hver eneste gang, det offentlige anskaffer software og vi betaler for udviklingen, så lægger vi det ud som open source. Ved at det er open source for vi forhåbentlig en win-win-situation ved at andre kan bruge det.

Frit valg ved softwareanskaffelser
Der skal være plads til både open source og closed source. Det frie valg giver valgmulighed. Vi skal ikke have open source for enhver pris.

Vi skal sikre os kontrollen over softwaren for at kunne gøre dette. Kontrollen sikre konkurrence, færre lock-ins og muligheden for at dele softwaren med andre. Det betyder også,at vi selv kan betale for softwaren.

Det offentlige sal sikre sig kontrol over den software, som det offentlige finansierer udviklingen af.

Vejen til kontrol kan ske ved
At sikre sig ophavsretten til softwaren.
Eller en licens med open source vilkår
Eller begge dele
Un-bundling af softwareløsninger, således leverandørejet- og open source-software får hver sin velspecificerede licens på komponentniveau ved sameksisterende løsninger.

Vores mål er at vi får en mulighed for at få software til at blive produkter. Det er en gevinst for alle. Andre kan se enkelelementer i det, og måske bruge noget af koden til andre komponenter. Det er det, open source muliggør.

Det kan også være hele systemet, der bliver mere og mere generisk.

Vi skal også tænke på livstidsomkostninger. Hvis man får noget software tilbage efter andre har brugt det, er det måske mere fleksibel og generisk.

Selvom jeg har noget, der ser unikt ud for mig, kan der være fordele i at ligge det ud som open source-licens, så andre kan læse det.

Leverandøren får et særdeles attraktivt marked.

Softwarebørsen
Vi skal skabe en softwarebørs:

En markedsplads for open source software og en samarbejdsplatform, hvor leverandører og offentlige myndigheder mødes. Det er et bibliotek med softwarekomponenter og færdige systemer. Det er et forum, hvor leverandører kan konkurrere om support, udvikling, vedligehold og kvalitetsforsikring, så den offentlige myndighed får samme sikkerhed som hvis den havde investeret i proprietær software.

Vi lader det være et kundecommunity. Udviklerne vil typisk være betalte udviklere. Når vi har lagt det ud, vil en anden offentlig virksomhed måske have brug for det, og betaler en udvikler for at videreudvikle det.

Vi vil give plads til kommercielle ydelser, såsom supportydelser. Leverandørerne skal jo tjene noget på det her.

Pilotprojekter på softwarebørsen:
VoIP
Rapporteringssoftware i Hvidovre Kommune
Tilgængelig Linux
VistA – EPJ tli afsnit på Bispebjerg Hospital baseret på OSS udviklet til amerikanske veteraner
Infrastruktursoftware til understøttelse af SOA WEB services – UDDI udvikles af ITA/CSI (Center for Serviceorienteret Infrastuktur)
Receptserver og CTS-system fra Lægemiddelstyrelsen med formål at skabe konkurrence på suport og samarbejde om videreudvikling internationalt.

Vejledninger i open source-brug
Juridiske vejledninger
Open source-jura
Formulering af tilbudskriterier ved udbud
Formulering af kontraketer ved brug af open source
SWOT-analyser (Strengths, Weaknesses, Oppotunities, Threats) til indgående og udgående open source.

Brug af open source kræver opmærksomhed på OSS-licensen.

Nogle gange tør it-chefer ikke bruge open source, fordi der er risiko for stjålen kode. Men vi siger så, at risikoen er lige så stor, når fx en stor leverandør udliciterer til Sydamerika og får det udviklet der.

Ekstra
Se intruktionsteksten på LinuxForum.dk.

Nationalt Videnscenter for Software.

Google-søgning på “softwarebørsen”.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Der er lukket for kommentarer.