Microsoft arbejder på Internet Explorer 8
søndag, 14. januar 2007Ifølge ActiveWin er Microsoft allerede nu gået i gang med at udvikle den næste version af browseren Internet Explorer. Det betyder, at der ikke bliver nogen service pack(s) til Internet Explorer 7.
Om ikke andet, så viser udviklingen på browsermarkedet, at innovationen dør, når der opstår monopol. Det stik modsatte er ved at ske nu, hvor Firefox og Opera har fået bidt sig godt fast.
Og således har røgen fra Microsofts lancering af Internet Explorer 7-browser næppe sænket sig, før det kommer frem, at softwaregiganten allerede nu er i gang med arbejdet på den næste version af browseren, Internet Explorer 8.t
Det er i hvert fald, hvad en Microsoft-person har fortalt ActiveWin.com.
At Microsoft allerede nu knokler med IE8 betyder blandt andet, at der ikke bliver nogen service pack(s) til IE7, der som nævnt næsten lige har set dagens lys.
Det sker samtidig med, at Mozilla-folkene så småt er gået i gang med udviklingen af Firefox 3.0. Der er altså lagt op til browserkrig for fulde drøn. Og hvor bliver det dog spændende at se, hvilke features, der dukker op i kampen!
Hvis du vil holde dig opdateret på, hvad der sker i udviklingen af Internet Explorer 8, så er InternetExplorer8.net det perfekte sted.
Ifølge ActiveWin er Internet Explorer 8 sat til at være ude om 18-24 måneder.
··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···