Arkiv for december 2006

Vil du give 20 dollars for 4 GB mail?

fredag, 29. december 2006

Fra foråret 2007 tilbyder Microsoft dig fire gigabyte til dine e-mail, hvis du derimod vil betale 20 dollars om året. Er det et marked for det?

Ifølge LiveSide vil Microsoft fra foråret 2007 tilbyde fire gigabyte lagerplads til dine e-mails.

Prisen bliver 19.99 dollars om året, svarende til godt 113 danske kroner, for Microsofts såkaldte Windows Live Mail Plus.

Listen af features i Windows Live Mail Plus ser således ud:

  • 4 gigabte inbox fra foråret 2007
  • Vedhæftede filer på op til 20 megabyte
  • Ingen annoncer (gælder forskellige Windows Live-services, bl.a. Mail, Mail desktop og Spaces)
  • Adgang fra Microsoft Outlook
  • Ingen lukning af konto for inaktivitet

Jeg tror jeg venter noget tid og bliver på Gmail indtil videre. Her er kapaciteten snart 2.8 gigabyte, annoncerne er til at overse, og hvad skal jeg med Outlook-adgang til min 2.7 gigabyte-mail? Den skal da læses i browseren!

Men hvad mener du? Er du parat til at betale 20 dollars for ovenstående?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Microsoft søger patent på RSS-læser

fredag, 22. december 2006

En offentliggjort patentansøgning viser, at Microsoft tilsyneladende søger patent på den teknik de bruger i bl.a. Vista til at hente RSS-feeds med. Problem: Microsoft var ikke først ude med sådan en teknik.

En patentansøgning, som den amerikanske patent- og varemærkestyrelse har offentliggjort viser, at Microsoft angiveligt har søgt et patent på en teknologi, der bruges til at læse feeds og gøre dem læsbare for andre enheder og medier.

Læs patentansøgningen

Problemet er jo så bare, at der er mange andre, der har brugt den teknik, som er beskrevet i patentansøgningen, også før Microsoft søgte patentet. Så hvorfor søge patent?

Mindre suspekt bliver det da heller ikke af, at ansøgningen er sendt tre dage før, Microsoft bekendtgjorde, at man ville understøtte RSS i Internet Explorer 7 og Vista.

Jeg har skrevet et indlæg på min egelsksprogede blog, hvor der også er links til andre artikler/blogposts om emnet.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

God jul, hvad ønsker I jer på bloggen?

tirsdag, 19. december 2006

Alle der har lyst ønskes en glædelig jul på denne seks måneders dag for bloggen. Og fortæl gerne, hvad I vil have mere af her på bloggen.

I morgen onsdag, lidt over middag, helt præcist 13:23, er det et halvt år, aka. seks måneder, siden, jeg skrev mit første indlæg på denne blog. Det handlede om, hvordan man kunne følge VM i fodbold fra computeren.

Jeg vil gerne sige tak til alle, der læser med og især til dem, der lægger kommentarer, og ønske alle en rigtig god jul.

Og så vil jeg gerne opfordre jer til at udnytte juletiden til at lave en ønskeliste over, hvad I gerne vil se mere af her på bloggen i det nye år.

I kan enten maile den til mig på laj@ing.dk, eller I kan lægge den som kommentar her på bloggen.

Det er jo selvfølgelig altid farligt at spørge læserne, hvad de vil have, for så risikerer man at lægge sig fast på det, men jeg tager nu chancen alligevel.

Men nu må I have mig undskyldt, for jeg har et fire uger langt projekt, jeg skal have afsluttet…

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Google og Lives top 10-søgninger 2006

tirsdag, 19. december 2006

Hvis det interesserer dig, har Google og folkene bag Microsofts Live Search (tidl. MSN Search) offentliggjort listerne over det mest søgte i 2006.

Mens 2006 nærmer sig sin afslutning, føler søgemaskinerne åbenbart, at det er på tide at offentliggøre, hvad folk har søgt mest efter i året, der gik.

I hvert fald har Google og holdet bag Microsofts Live Search (tidligere MSN Search) lagt listnerne ud.

Googles liste kan du blandt andet se hos BBC News:

01. Bebo
02. MySpace
03. World Cup
04. Metacafe
05. Radioblog
06. Wikipedia
07. Video
08. Rebelde
09. Mininova
10. Wiki

Live Search-holdet har selv offentliggjort deres liste på Live Search-bloggen:

01. Ronaldinho
02. Shakira
03. Paris Hilton
04. Britney Spears
05. Harry Potter
06. Eminem
07. Pamela Anderson
08. Hilary Duff
09. Rebelde
10. Angelina Jolie

Tech på Google, pop på Live
Når jeg kigger listerne igennem er min umiddelbare konklusion, at Googles top 10 er meget præget af teknologi, web 2.0 og it, mens Live Searchs liste er mere…ja, poppet for at sige det rent ud.

Hvad kan det skyldes? Er det mest de “almindelige”, der bruger Live Search, mens de mere “teknologi”-interesserede bruger Google?

Eller har det noget at gøre med de to søgemaskiners “evner” indenfor forskellige felter?

Eller skyldes det noget helt tredje?

Hvad tror du?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

En online teknologi-kalender?

søndag, 17. december 2006

Et tankeeksperiment: En online kalender, hvor ingeniører og deslige landet over indtaster forskellige events indenfor teknologi og it, som Ingeniøren kan bruge redaktionelt, og som ingeniører og andre interesserede landet over også kan bruge til at holde sig up-to-date. Kan det laves?

Jeg har i et stykke tid gået og leget med tanken om, at lave en online kalender, der indeholder en masse af de events, der kunne vedrøre Ingeniøren, og nu også Version 2.

Men den største overvejelse har hele tiden været, hvilken platform, der skulle bruges. Efter jeg selv har brugt og leget med Google Calendar og set andre integrere den i deres site (bl.a. Kim Elmose), er jeg blevet enig med mig selv om, at det nok er den bedste platform.

Men hvordan skal det gøres. Som jeg ser det, er der to muligheder:

1) En Google Calendar-konto, hvor alle har login og kan tilføje informationer.

2) En Google Calendar, der indeholder og trækker på andre folks kalendre. Den kalender gøres så public, og når folk så tilføjer et event til deres egen kalender, bliver det så vist i den fælles kalender, som alle kan gå ind og kigge på.

Jeg hælder klart mest til mulighed nummer to, da jeg tror, det bliver for rodet, hvis flere personer skal logge på den samme kalender.

Så kan folk vel blot oprette ny kalender i deres Google Calendar, som så bliver den, de pulicerer?

Men er det noget, der kan lade sig gøre? Og vigtigere endnu; Er det noget, der er interesse for?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Madonna vs Tommy Seebach

fredag, 15. december 2006

En gammel Tommy Seebach-musikvideo fra 77 med et Madonna-nummer lagt ovenpå. Kan det være sjovt? Bedøm selv.

For at sige det, inden I farer til tasterne: Denne post handler ikke så forfærdelig meget om it, men mere om ren og skær morskab.

Men det er jo trods alt fredag, og så går det jo nok :-)

Og så er YouTube jo trods alt en social internettjeneste… anyways:

I 1977 udgiver Tommy Seebach (med band) sin version af klassikeren Apache, tilsat obligatoriske disco-lyde, vokal og nydelyde.

Nu har en gut så fundet den mildest talt sjove musikvideo fra Seebach-nummeret frem og krydset det med Madonnas “Hung Up” (teknisk set er det Jacques Lu Conts remix) - og det lykkes faktisk overraskende godt. Koreografien er i hvert fald på plads.

Resultatet kan du se her. Mit favoritøjeblik er ved 02:35, hvor ABBA-temaet kommer på igen og der bliver klippet til percussionisten - det er stort!

Når du så er færdig med at grine af den, kan du jo passende originalen fra 1977.

Hvilken er sjovest? ;-)

Og hvordan har de fået strøm til instrumenterne ude i skoven?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Spar penge og tid i Opera Mini

onsdag, 13. december 2006

Det virker nok banalt, men der er penge at spare og tid at vinde ved at slå billeder fra i Operas Java-browser til mobiltelefoner.

Når jeg bruger Opera Mini til at browse og maile, er det egentlig ikke for at sidde og kigge på billeder. Derudover tager billederne tid og koster penge, også selvom Opera Mini komprimerer dem.

Det kan virke åbenlyst, men først for nyligt tænkte jeg på, om man ikke kunne slå billedvisningen fra i Opera Mini. Og jo, det kan man da:

Vælg “Menu”, “Tools” og “Settings”. Og så er det bare at fjerne hakket i “Load images”. Piece of cake. Så nu fylder Ing.dk ikke længere 38 KB, men blot 7 KB, og fx Pol.dk går fra 88 KB til 14 KB. Noget der især kan mærkes på hastigheden.

Husk i øvrigt at opgradere til Opera Mini 3, hvis du ikke allerede har gjort det. En af de nye spændende ting er RSS, som man nu kan have med på farten.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Minefield og Gran Paradiso, hvem er hvem

tirsdag, 12. december 2006

Mozilla har netop sendt alfa 1-udgaven af Gran Paradiso, kodenavnet for Firefox 3, på gaden til testere og andre nysgerrige sjæle. Men hvad så Minefield så?

Den 8. december amerikansk tid præsentede Mozilla Gran Paradiso Alpha 1, der i løbet af 2007 bliver til Firefox 3.

Indtil videre er browseren kun målrettet udviklere, men i løbet af 2007 kommer der release candidates og så videre, som det nu plejer at være.

Den version af Firefox, som jeg bruger, hedder Minefield (Firefox 3a1), og jeg opdaterer hele tiden til den nyeste version, i Mozilla-sprog kaldet “en nightly“.

Men da Mozilla præsenterede Firefox 3 som “Gran Paradiso” spurgte jeg mig selv om, hvorfor min Firefox 3a1 stadig hedder “Minefield”. Derfor tænkte jeg, at jeg ville skrive dette blogindlæg til andre, der sidder med samme spørgsmål.

Hvad er så svaret?
Jeg gjorde, hvad jeg altid gør, når jeg mangler svar: Jeg gik til Oraklet.

Her fandt jeg denne korte trådSpreadFirefox:

By definition, Minefield is the name given to builds from the Firefox trunk.
An example of a branch is Bon Echo the project codename for Firefox2 and Gran Paradiso is the project codename for Firefox3.

Altså, Minefield er navnet på de builds, der bliver skabt ud fra Firefox-”trunken”, og Gran Paradise er altså en “branch”. Men hvad er så forskellen på trunk og branch (engelsk for “gren”)? Jo, det kan du læse her:

Q. What is the trunk?
A. The trunk is the central source code that is used for continuous and ongoing development. Trunk builds contain the very latest bleeding-edge changes and updates. However, the trunk can also be very unstable at times, so it’s good to ask around before using trunk builds.
Latest trunk builds: http://ftp.mozilla.org/pub/mozilla.org/firefox/nightly/latest-trunk/

Q. What is a branch?
A. Branches are “forks” in the code, split from the trunk and destined to become end-user releases. At conception, a branch contains everything that the trunk contains, but from that point onwards, only certain fixes or changes will be accepted. Therefore, over time, the branch becomes more stable.

I en tråd på et Mozilla-forum er forskellen på trunks og branches også beskrevet:

The trunk is an ever moving, ever evolving piece of work. When it’s at a relatively stable point (i.e. few bugs), they copy the trunk into a seperate project called a branch. The trunk keeps on moving and evolving, adding and fixing things, while the branch that was just cut off from the trunk is more stable and is honed and polished down to the point where it has as few bugs as possible, and is then released as a milestone version (…)

Så Minefield bliver altså ved med at hedde Minefield, da det er builds skabt fra trunken, mens Gran Paradiso er en såkaldt “branch”, der er en kopi af trunken fra et tidspunkt, hvor den var stabil, og som senere skal blive til en færdig browserversion.

Så kommer vi det vist ikke nærmere :-)

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

DR2 om nettets nye virkelighed

mandag, 11. december 2006

DR2 har netop i programmet “Deadline 2. sektion” sat fokus på nettets nye virkelighed, med nogle af landets “netprofiler” siddende til bords.

Er internettet og den nye “web 2.0″-bevægelse (jeg hader selv web 2.0-udtrykket) en del af vores virkelighed, eller er den sin egen virkelighed, et særskilt univers.

Det var det spørgsmål, som blev stillet til tre danske profiler indenfor internettet; Niels Ole Finnemann (professor ved Århus Universitet), Thomas Madsen-Mygdal (Social Square og 23hq) og Morten Skovgaard (redaktør for PCPlayer).

Hvorvidt nettet er en virkelighed for sig selv, kom der ikke noget endeligt svar på, da gæsterne, selvom de kaldte nettet for en del af deres virkelighed, alligevel beskrev virkeligheden på nettet som sin egen virkelighed.

Faktum er i hvert fald, at der blev snakket lidt om det, der rykker på nettet netop nu, især indenfor virtuelle verdener (Second Life) og indhold skabt af “almindelige mennesker” (som fx Wikipedia).

I stedet for at læse et mangfuldt referat her (der blev i perioder snakket pænt hurtigt :-)), så kan du se programmet på nettet. Bemærk: Dette kræver muligvis Windows Media Player.

Værten spurgte også ind til, hvad de tre personer ser som “det næste store” på nettet. Det kan du se mere om i indslaget.

I hvert fald sejt at se, at DR sæter fokus på de nye bevægelser og trends på nettet.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Firefox 3: Advanced Microsummaries

søndag, 10. december 2006

En ny feature i Firefox 3 bliver formentlig en videreudvikling af de dynamiske bogmærker, der blev introduceret i version 2 af open source-browseren.

Knapt havde jeg blogget om Microsummaries, som er blevet introduceret i version 2 af open source-browseren Firefox, før jeg nu læser en artikel om Advanced Microsummaries i Firefox 3.

Jeg har endnu ikke fået afprøvet de avancerede Microsummaries, men det ser da en smule spændende ud, synes jeg :-)

Igen må man håbe, at disse nye features med tiden kunne blive bygget ind i del.icio.us på et eller andet tidspunkt på en eller anden måde.

Og så bliver det også interessant at se, om andre browsere vil tage Microsummaries til sig.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···