Deltag i de online ByteMe-bogmærker!
fredag, 18. august 2006Nu kan du følge med når ByteMe-blogger Lars Jensen surfer nettet tyndt og gemmer bogmærker der relaterer til bloggen og selv tilføje flere!
Nu kan du følge med når ByteMe-blogger Lars Jensen surfer nettet tyndt og gemmer bogmærker der relaterer til bloggen og selv tilføje flere!
Nok er det for konkurrenten, men Kurt Westh Nielsen (manden bag Ingeniørens første lob) blogger nu igen.
Inspireret af de halvlegendariske “Chuck Norris facts” kommer nu Bruce Schneier facts om den kendte amerikanske sikkerhedsekspert.
Amerikanske Bruce Schneier fra Counterpane er en af de internationalt mest kendte og respekterede sikkerhedseksperter.
Men når man har en eksponering inden for it-området, som herr Schneier, må man også finde sig i lidt af hvert.
Godt inspireret af internetkultfænomenet Chuck Norris facts kommer nu Bruce Schneier facts.
Her kan du læse en række, mere eller mindre sandfærdige udsagn om Bruce Schneier. Underholdende er det i hvert fald, om end man nok skal kende til Schneier. Min personlige favorit er:
When Bruce Schneier clicks “Random Fact” the outcome is never random.
Hvis du har flere Bruce Schneier facts, kan du foreslå dem ved at klikke på suggest fact.
Skal lige skynde mig at sige her til sidst, at jeg fandt linket hos Allan Beaufour.
··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···
Det er sikkert de færreste, der endnu ikke har opdaget det, men Danmark er ved at drukne i gratisaviser. Nyhedsavisen, 24timer, Dato, MetroXpress, Urban etc. etc.
Da jeg lavede et tjek på 24timers hjemmeside, fandt jeg ud af, at jeg ikke kan få avisen:
Tak for din henvendelse. Vi beklager, at det ikke er muligt at levere 24timer til din adresse.
Ikke, at jeg synes, det nu er så stor en skam, at jeg ikke bliver fysisk spammet med nyheder hver eneste dag.
Men om ikke andet skal man jo lige “se giraffen”, så derfor ville jeg prøve at gå ind på 24timer.dk og kigge lidt på det. Jeg regnede med, at 24timer, selvfølgelig, havde uploadet en PDF-udgave af avisen, så man kan læse den, uden nødvendigvis at få den ind af brevsprækken hver dag.
Men der troede jeg fejl. For på hjemmesiden er der nemlig ingen artikler, men i stedet et 536×753 pixels stort JPG-billede af forsiden på dagens udgave af 24timer.
Men hvorfor nu det? Hvorfor ikke lave en PDF-udgave af avisen eller lave et JPG billede af hver eneste side? Hvorfor er man nødt til at have fat i papiravisen, for at kunne læse med? For at sige det på godt dansk: Hvor svært kan det være?
Hvis man tænker i papirudgifter, må det da næsten være smartere, at folk også kan læse avisen på nettet, og derved opsige abonnementet på papirudgaven af internetavisen.
Dato heller ikke på nettet
Berlingske nye gratisavis Dato kan heller ikke læses på nettet. Her præsenteres man for noget, der nok ligner en af de kedeligste hjemmesider i verden.
I øverste venstre hjørne står der datoen for dagen i dag (torsdag den 17. august 2006), men til billedteksten til billedet lige nedenunder står der:
Berlingskes nye gratisavis, dato, udkommer for første gang i morgen, onsdag den 16.august 2006.
Godt arbejde.
Og på Datos hjemmeside skal man heller ikke snydes for de obligatoriske rosende ord, der kunne være blevet klistret på en hvilken som helst af gratisaviserne. Taget fra Datos Om Dato-side:
Vi respekterer danskernes travle morgen - og leverer derfor nyhedsstof kort, direkte og skarpt.
dato er overblik og tilgængelighed. Vi gør danskerne klar til at møde hverdagen.(…)
Vi respekterer danskernes travle morgen - og leverer derfor nyhedsstof kort, direkte og skarpt.
Dato er overblik og tilgængelighed. Vi gør danskerne klar til at møde hverdagen.
Men hvorfor sylter gratisaviserne deres hjemmesider? Er det et spørgsmål om ressourcer? Hvor mange ressourcer kan det egentlig kræve, at eksportere den færdiglayoutede avis som PDF og smide den på nettet og referere til den med et link, der blot hedder “Læs dagens udgave af [avisnavn] her”?
Og til dem der savner den sidste grund til at læse 24timer, kan den findes her.
··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···
Katte ville vælge Whiskas, men rumvæsner ville vælge Firefox. I hvert fald er der observeret et Firefox-logo i en amerikansk mark.
Det er ikke altid at de store aviser er lige velbevandrede i it-verdenen og dertil hørende udtryk. Politiken er ingen undtagelse.
Ifølge Sterlings hjemmeside er de i gang med at opdatere softwaren på check-in-automaterne i Kastrup lufthavn. Det begyndte de på i juli, mon automaterne snart er opdaterede.
Wikipedia-leksikonet har inspireret til en kombination af Google Maps’ satellitbilleder og wiki-begrebet.
Mozilla har nu startet Mozilla Labs og vil gerne have hjælp til, hvad “laboratorierne” skal indeholde og fungere som.
Har du undret dig over, hvad der gemmer sig bag skærmene ved chek-in skrankerne i lufthavnene? I Glasgow er det Microsoft Windows.